Ude foran hans soveværelsesvindue står der et træ
Hvis han ikke kan sove, snakker han lidt med det, eller tæller knaster
Hvis ikke han falder i søvn, står han op og sætter sig og tænker lidt på sjælen og sådan noget
Han har slået op i en bog og læst at sjæl kommer fra et fællesgermansk ord ; SAIWALÖ
Det betyder 'den fra søen'
De gamle germanere troede at sjælene opholdt sig i søer før fødslen og vendte tilbage dertil, når man døde
Død er også et mærkeligt ord, synes han. Det er et palindrom.
Liv, derimod, har noget viljesbestemt over sig, når det læses bagfra
VIL DU
VIL DU
VILDU, VILDU, VILDU
med mig ud i skoven gå
Min sjæl, gad vide hvor den mon er, tænker han og leder og leder
udenfor
og indeni
Han ser sågar efter helt nede på bunden.
Men der er ingenting.
Han samler han sig sammen
og gør sig klar
Han vinker farvel og beslutter sig for at gå en tur
Alting er så flygtigt tænker han mens han går
Og han går,
og går
til han ikke komme længere
så vender han om og går hjem
Han løber panden mod stammen og vander sit træ med gensynsglæde
Så vender han hjem og vander sit træ med gensynsglæde. Træt ovenpå den lange gåtur går han i seng og falder i søvn
Træt af den lange tur går han i seng og falder i søvn. Hans træ kigger på ham mens han sover og tænker sit.
Men det kan du høre om en anden gang.